Om morarenter i henhold til Renteloven
Om selve renteberegningen
Om morarenter i henhold til Renteloven
Den første lov [638 af 21. december 1977] om renter ved forsinket betaling (morarenter)
blev vedtaget af Folketinget i 1977. Loven blev sat i kraft med virkning for pengekrav
indenfor formuerettens område, der forfaldt fra og med 1. juli 1978. Du kan
læse den
gældende
rentelov på Retsinfo.
Udenfor formuerettens område er der efterfølgende i en række love indført rentebestemmelser,
som henviser til principperne i renteloven. Eksempelvis har a-kasser siden 1. juli
2000 skulle opkræve renter af uberettiget udbetalte ydelser, ligesom a-kasserne selv
skal betale renter når dagpenge efterbetales til et medlem.
Rentesatsen som skulle anvendes i forbindelse med forsinket betaling var fastsat til
Nationalbankes
diskonto med et tillæg på oprindeligt yderligere 2 %. Denne tillægsprocent blev
med virkning fra 1. januar 1985 forhøjet til 6 % og herefter nedsat til 5 % med virkning
fra 1. januar 1991.
Med virkning fra 1. august 2002 blev rentesatsens tilknytning til diskontoen ophævet.
I stedet fastsættes renten nu 2 gange årligt henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli,
hvor satsen bestemmes som
Nationalbankens
udlånsrente på disse datoer tillagt yderligere 7 %.
Desværre blev denne ændring ikke iværksat som en almindelig regulering af morarentesatsen,
men alene gældende for fordringer forfalden den 1. august 2002 eller senere. Dette
betyder nemlig, at det fortsat er nødvendigt at beregne de før 1. august 2002 forfaldne
pengekrav med en morarentesats baseret på den aktuelle diskonto med tillæg af 5 %.
Indenfor områder med løbende udbetalinger hen over ikrafttrædelsesdatoen indebærer
det derfor, at en gæld opstået af et forhold ikke i første omgang kan opgøres samlet.
Der skal i stedet foretages særskilt renteudregning for beløb udbetalt før eller efter
1. august 2002. "Forenklingen" på dette område betyder derfor at vi i en uvis fremtid
skal kunne håndtere og beregne med 2 samtidige morarentesatser.
Om selve renteberegningen
Der er ikke i loven fastsat regler om hvilket renteår der skal anvendes, men i overensstemmelse
med sædvanlig praksis anvendes et renteår på 360 dage bestående af 12 måneder á 30
dage. Det er vigtigt at bemærke, renterne ikke tilskrives hovedstolen men derimod
løbende opgøres særskilt. Dette indebærer, at der ikke beregnes renters rente.
Ved indbetaling af beløb der ikke fuldt ud dækker hovedstol og renter, skal der på
lovbestemte områder først ske afskrivning af rentebeløb. Består hovedstolen både af
gæld forfalden før og efter 1. august 2002 er der ingen direkte regler, der foreskriver
hvorledes afdraget skal fordeles. Det må antages at debitor kan vælge fordelingen
og at der derfor som udgangspunkt bør foretages nedskrivning af den højest forrentede
gæld først.
Eksempel på renteberegning:
Hovedstol = 15.100kr.
Rentesats = 9,95 % (2,95+7)
Tidsrum = 15. januar til 1. april = 76 rentedage
(15.1-31.1 = 15, 1.2-28/29.2 = 30, 1.3-31.3 = 30 + den 1.4)
|
15.100 * 9,95 * 76
|
|
|
-----------------------
|
= 317,18 |
|
360 * 100
|
|
Bemærk: Som det ses har det ingen betydning for eksemplet, om det er
skudår eller ej. Hvis perioden sluttede den 30. eller den 31. marts, ville det ligeledes
i begge tilfælde medføre et antal rentedage på 75.
Hvis der i det tidsrum renteberegningen dækker
over indtræder en eller flere renteændringer, opdeles beregningen svarende til den
periode hvori den pågældende rentesats er gældende. Beregningsmodulet anvendt
på dette site opgør de enkelte udregninger (med op til 18 decimaler) og præsenterer
resultatet samlet uden mellemregninger.
Hvis den indtastede "Fra Dato" ligger før 1. august 2002 beregnes morarenten med udgangspunkt
i diskontoen + tillæg. Efter denne dato foretages beregningen på baggrund af udlånsrenten
+ tillæg.
|